Praksis for indgåelse af akkordaftaler for DI II – Elektrikeroverenskomsten

Se hvordan akkordaftaler skal indgås for ansatte på DI II – Elektrikeroverenskomsten, og hvornår du kan blive inddraget som tillidsrepræsentant.

Ret til fri forhandling

Når der skal indgås akkordaftaler, skal der foregå en fri forhandling. Begge parter må gerne fremsende eller udlevere udkast til en akkordaftale, men det skal være tydeligt, at det kun er et udkast.  

Når forhandlingerne om indgåelse af akkordaftale er begyndt, er begge parter bundet indtil, at der enten er:

  • Indgået en aftale med en underskrevet akkordseddel
  • Skriftligt aftalt at der ikke kan indgås en aftale

Der er indført et afsnit om, at du som tillidsrepræsentant kan blive orienteret, hvis en medarbejder ikke oplever at retten til fri forhandling er tilstede. I så fald kan der rejses en faglig sag efter § 20.

Praksissen er den samme som med TEKNIQ med undtagelse af, at der ikke er nedskrevet nogle tidsfrister for tidsrummet for forhandlingen.

Aftalt på møde mellem DEF og DI efter konkrete sager

Den nye praksis blev aftalt på møde mellem Dansk El-Forbund og DI den 1. oktober 2019. Aftalen er en afslutning på en konkret sag i Lindpro og den rejste sag ved fællesmøde om brugen af fortrykte akkordsedler. Du kan læse aftalen mere detaljeret i nedenstående bilag.