Rettigheder og pligter

Mens du modtager dagpenge, skal du opfylde en række pligter. Men du har også nogle rettigheder.

Når du modtager dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer nogle pligter.

For at stå til rådighed skal du:

  • søge rimeligt arbejde fra din første ledighedsdag. Rimeligt arbejde er alt arbejde, du umiddelbart kan overtage.
  • oprette, synliggøre og godkende dit digitale CV, inden der er gået 2 uger. Du opretter dit CV på Jobnet.dk.
  • huske at give a-kassen besked om eventuelle begrænsninger i din erhvervsevne. Det kan være ryg- eller knæproblemer.
  • give jobcentret besked ved manglende børnepasning både indenfor og uden for institutionernes åbningstider.
  • løbende lave en digital log over, hvilke jobs du søger. Din digitale joblog finder du på Jobnet.dk. Jobloggen er et fælles værktøj som både du, vi og jobcentret kan se. Her skal du anføre alle dine jobsøgningsaktiviteter. På den måde viser du, at du er aktivt arbejdssøgende. Du skal som minimum søge 2 jobs pr. uge. Den ene skal være "opslået" mens den anden godt kan være uopfordret / eller søgt via dit netværk.

Men du har også nogle rettigheder og muligheder. Det er bl.a. hjælp til din jobsøgning samt krav på aktiveringstilbud. Du kan også have mulighed for at tage kurser eller gennemføre udvalgte uddannelser, som skal hjælpe dig videre i job.

Mere om hvad du må og skal
CV-samtalen

Senest efter 2 ugers arbejdsløshed, indkaldes du til en samtale i din lokalafdeling i Dansk El-Forbund, hvor der vil være fokus på dit CV, og på de job du har søgt.

Under samtalen aftales "Krav til jobsøgning" med dig, ligesom vi sammen udarbejder et udkast til Min Plan, som vil være den plan, som er udgangspunktet hos jobcentret ved efterfølgende samtaler, og når du bliver indkaldt til samtale på afdelingskontoret, efter du har været ledig i tre måneder.

Ved samtalen skal din lokalafdeling foretage en egentlig vurdering af, hvorvidt du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Her indgår blandt andet:

  • Dine jobønsker og din jobsøgning
  • Dine kompetencer (uddannelse/tidligere arbejdsforhold/øvrige kvalifikationer)
  • Fastlæggelse af krav til fremtidig jobsøgning, herunder: Inden for hvilke stillingsområder skal der søges arbejde? Inden for hvilket geografisk område skal der søges arbejde (krav om op til 3 timers daglig transport)
  • Behov for kurser/efteruddannelse
  • Hvordan du skal søge job (f.eks. skriftligt/brug af netværk/uopfordret osv.)

Der indgås en aftale om, hvor mange job, du realistisk kan og skal søge inden næste samtale. Du får eventuelt oplysning om arbejdsgivere, som aktuelt søger arbejdskraft. Desuden får du henvisning til relevante jobsøgningsportaler (f.eks. forbundets jobbørs, Jobindeks.dk, Jobnet.dk).

Under CV-samtalen udfylder vi sammen med dig et udkast til Min Plan, som overføres til jobcentret. Efter CV-samtalen har du adgang til Min Plan og "Krav til jobsøgning" på Jobnet.dk. Sker der ændringer på arbejdsmarkedet eller i din situation, revideres denne ved næste samtale i din lokalafdeling.

Du bliver indkaldt til samtale hos jobcentret, kort efter du har været til CV-samtale i din lokalafdeling, og inden der er gået en måned. Min Plan er derfor en slags aftaleværktøj mellem dig og jobcentret/a-kassen, hvor der aftales et såkaldt "Jobmål", og hvordan du når dertil.

Det er vigtigt, at du møder op til alle samtaler med jobcentret og/eller a-kassen, da det ellers kan have betydning for udbetaling af dine dagpenge. Bliver du forhindret i at deltage i samtalerne, skal du kontakte a-kassen og jobcentret.

Rådighedssamtaler

Din lokalafdeling vil efter 3 måneders ledighed indkalde dig til en rådighedssamtale, hvor fokus igen vil være jobformidling og opkvalificering. Ved denne samtale skal afdelingen også vurdere din rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til jobsamtale på jobcentret hver måned i det første halve år af din ledighedsperiode. Her vil udgangspunktet hver gang være Min Plan og opfølgning på din jobsøgning. Efter det første halve år bliver du "kun" indkaldt til samtale på jobcentret hver 3. måned.

Ud over den første rådighedssamtale efter 3 måneder vil lokalafdelingen også skulle holde en rådighedssamtale med dig efter 6 måneders ledighed.

Fællessamtaler

Fællessamtaler er samtaler, hvor jobcentret og a-kassen sætter sig sammen med dig og i fællesskab forsøger at få dig tættere på det næste job. Fællessamtalerne finder sted efter godt 1 måneds ledighed, efter 5-6 måneders ledighed og igen efter 16 måneders ledighed.

Du har mulighed for at vælge a-kassen fra til disse fællessamtaler, men vi håber selvfølgelig, at du ønsker os med. Fra vores side vil vi kunne bidrage med viden om el-faget, efteruddannelse og de jobåbninger, som vi er bekendt med.

Aktivering

Som ledig kan du både have ret og pligt til aktivering. Hvornår du skal aktiveres, og hvilke tilbud du kan få, afhænger af din alder og din ledighedsstatus. Kontakt din lokalafdeling for at råd og vejledning omkring aktivering.

Du har ret og pligt til ét aktivt tilbud, men dit jobcenter kan give dig flere tilbud, som du har pligt til at tage imod:

  • Er du under 30 år, har du senest ret og pligt til aktivering efter 13 ugers sammenlagt ledighed
  • Er du mellem 30 og 50 år, har du senest ret og pligt til aktivering efter 6 måneders sammenlagt ledighed
  • Er du fyldt 50 år, har du senest ret og pligt til aktivering efter 13 ugers sammenlagt ledighed
  • Når det første aktiveringstilbud er afsluttet, har du ret og pligt til et nyt tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed

Har du arbejde på mindst/gennemsnitlig 20 timer om ugen, har du ikke pligt, men stadig ret til, aktivering

Den planlagte aktivering aftales med dit jobcenter via 'Min plan', som er et fælles digitalt redskab for jobcentret og A-kassen, som skal hjælpe dig med at nå dit jobmål, så du kommer i arbejde igen.

Mens du er i aktivering, skal du fortsat være til rådighed for arbejdsmarkedet – herunder være aktivt jobsøgende via din elektroniske Joblog.

Typer af aktivering
Der findes flere typer af aktivering:

  1. Virksomhedspraktik – hos en offentlig eller privat virksomhed i op til 4 uger, hvis du har behov for afklaring af dit beskæftigelsesmål. Du får dagpenge med din sædvanlige sats. Hvis du er nyuddannet, kan du få virksomhedspraktik i op til 8 uger.
  2. Job med løntilskud – hos en offentlig eller privat virksomhed i max. 6 måneder. I offentligt løntilskudsarbejde svarer lønnen til din sædvanlige dagpengesats. Hos en privat arbejdsgiver følger lønnen den gældende overenskomst. Desuden gælder for begge typer ansættelse, at du er omfattet af øvrige bestemmelser i den gældende overenskomst.

Befordringsgodtgørelse
Du kan få befordringsgodtgørelse under aktivering med undtagelse af privat løntilskudsarbejde. Der ydes godtgørelse for befordring for de km, der ligger ud over 24 km daglig transport.

Arbejde mens du modtager dagpenge

Du må gerne arbejde i måneder, hvor du modtager dagpenge. Men du skal oplyse antal arbejdstimer til a-kassen, og det medfører fradrag i dine dagpenge. Fradraget sker, uanset om du arbejder på hverdage, i weekender eller på helligdage.

Alt arbejde medfører fradrag, også ulønnet arbejde. Undtagelsen er frivilligt ulønnet arbejde. Se længere nede.

A-kassen beregner fradraget afhængig af din situation.

Hvis du får udbetalt din løn som A-indkomst, og din arbejdsgiver oplyser antallet af løntimer (såkaldt kontrollabelt arbejdstid), modregnes løntimerne time for time i dagpengene efter dagpengesatsen.

Eksempel: Du får løn for 10 timer i en uge, og du får 116 kr. i timen i dagpenge. Du trækkes da for 10 x 116 kr. = 1.160 kr.

Hvis du har en anden form for indkomst, fx A-indkomst uden løntimer, B-indkomst, vederlag, honorar og lignende (såkaldt ukontrollabel arbejdstid), bliver det udbetalte beløb omregnet til timer gennem en omregningssats på 241,73 kr. (2019).

Eksempel: Du optjener et honorar på 3.000 kr. i en uge og får 116 kr. i timen i dagpenge. Du trækkes: (3000 / 241,73 x 116 kr.) = 1.439 kr.

Frivilligt ulønnet arbejde

Ved frivilligt ulønnet arbejde forstås arbejde, der udføres for frivillige organisationer, foreninger eller lignende, uden at være underlagt de sædvanlige ansættelsesretlige pligter.

Som dagpengemodtager kan du udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 44 timer om måneden uden indvirkning i dagpengeudbetalingen. Efterlønsmodtagere må arbejde op til 65 timer ved frivilligt arbejde om måneden.

Der er dog følgende krav til arbejdet:

  • Det skal foregå indenfor Danmarks grænser
  • Det må ikke have forbindelse med privat erhvervsvirksomhed
  • Det skal være arbejde, der ikke ville kunne udbydes som almindeligt lønarbejde
  • Rene fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag, heller ikke når aktiviteten finder sted inden for almindelig arbejdstid

Husk at give besked om eventuelt frivilligt ulønnet arbejde på dit ydelseskort.