Robotter i dit pensionsselskab giver dig bedre service

I PensionDanmark kan du tale med en medlemsrådgiver eller en sundhedsrådgiver, når du har brug for hjælp. Men faktisk er der tit også en robot indblandet, så du bliver hjulpet bedst muligt

Det sker fx, hvis du ønsker forsikringen ved kritisk sygdom udbetalt. Her scanner robotten journalen fra hospitalet og udfører et forsikringsteknisk tjek. Er man dækket af forsikringen, sørger robotten automatisk for, at der bliver sendt et brev til e-Boks, og at pengene udbetales på medlemmets NemKonto.   

Umiddelbart efter bliver man også ringet op af en sundhedsrådgiver og får rådgivning om mulighederne for at få hjælp via sundhedsteamet og den relevante patientforening.

I PensionDanmark kan du tale med en medlemsrådgiver eller en sundhedsrådgiver, når du har brug for hjælp. 

 - Det har stor betydning for vores medlemmer, at vi tager hånd om dem, og at det går nemt og hurtigt, når de står i en svær situation. Og med robotternes hjælp kan vi både sikre kortere ventetid og bedre service. Sidst men ikke mindst er robotterne med til at sænke administrationsomkostningerne. Og lave omkostninger betyder mere i pension til medlemmerne, siger adm. direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.

Eksempler på, hvor robotterne hjælper

  • Ved udbetaling af forsikringen ved kritisk sygdom
  • Ved udbetaling af supplerende førtidspension
  • Ved udbetaling af sum ved dødsfald

Robotterne giver dig også en bedre oplevelse, når du henvender dig – fx via telefon, på chat eller e-mail. Her kategoriserer robotterne alle henvendelser, så den rette medarbejder kan behandle sagen. Det giver kortere ventetid og bedre service til dig.