Sjællænder vandt Skills

Christian Ottosen Keis fra Næstved vandt konkurrencen for elektrikere

Vinder m pris

DM i Skills er overstået for denne gang. Blandt elektrikerne blev det Christian Ottosen Keis fra Næstved, der løb med prisen.

Hans skole er EUC Sjælland, og lærepladsen er El og Teknik, Næstved. På billedet får han overrakt prisen af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som er blevet formand for EuroSkills 2025, der skal holdes i Herning.

Ud over det rent faglige dystede deltagerne også i at udføre opgaven optimalt i arbejdsmiljømæssig henseende. Her vandt Thomas Sand Kristensen, Brande, fra Herningsholm Erhvervsskole og A. Søndergaard, Brande, BFA Bygge og Anlægs Arbejdsmiljøpris. Denne pris uddeles inden for de 15 bygge- og anlægsfag, som deltog på årets DM i Skills i Høng.

I alt var der 290 deltagere, og 49 kunne lade sig hylde som vindere. Men som det også blev sagt ved åbningen, så var alle deltagere, der havde klaret skærene og nået til finalen, vindere. De fem deltagende elektrikere var: Christian Ottosen Keis, Jonathan Mijatovic, Thomas Kristensen, Jonas Hansen og Mads Sørensen

AM-pris

DM-vindere