AT skal kunne tale fortroligt med ansatte

Lovforslag i høring: Arbejdstilsynet skal kunne tale med ansatte, uden at chefen lytter med

Når Arbejdstilsynet (AT) besøger arbejdspladser, skal de fremover kunne tale med ansatte, uden at andre er til stede.

fortroligt

Myndigheden skal kunne indhente oplysninger, som er nødvendige for at kunne konstatere, om arbejdsmiljøloven er overtrådt, og det kan være vanskeligt, hvis ledelsen er til stede ved samtalen, og ikke mindst hvis forhold indikerer, at arbejdsgiveren kan være en del af et arbejdsmiljøproblem.

Ovenstående fremgår af udkastet til et lovforslag, som beskæftigelsesministeren nu har sendt i høring. Ifølge forslaget skal arbejdsmiljøloven have to nye bestemmelser. Ud over de ’private’ samtaler handler de også om, at AT-medarbejdere kan gennemføre gruppesamtaler med ansatte, hvor arbejdsgiveren har ret til at deltage eller være repræsenteret – men ikke, hvis AT’s medarbejdere vurderer, at formålet med gruppesamtalen derved forspildes.

Tilbagevenden til tidligere tilstand

Faktisk er der tale om en tilbagevenden til en tilstand, der fandtes i de tidligere arbejderbeskyttelseslove fra 1954. Her var der ifølge bemærkningerne til lovforslaget udtrykkelig hjemmel til, at AT kunne tale med ansatte uden arbejdsgiverens tilstedeværelse.

Men ved indførelsen af den nugældende arbejdsmiljølov i 1977 blev bestemmelsen ikke bevaret, selv om det ikke var hensigten at ændre retstilstanden. Det er i dag i AT’s praksis blevet til, at samtaler med enkeltpersoner kun gennemføres, hvis arbejdsgiveren ikke modsætter sig det.

Psykisk arbejdsmiljø

Rigsrevisionen afgav i 2015 en kritisk beretning om manglende opfølgning på anbefalinger til et relevant og tidssvarende grundlag for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø. Siden har beskæftigelsesministeren holdt møder med blandt andre arbejdsmarkedets parter i det såkaldte Metodeudvalg.

Men parterne kunne ikke blive enige om en fælles holdning til AT’s myndighedsudøvelse i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø. Derfor besluttede beskæftigelsesministeren i sommeren 2017 at foretage en ’justering’ for at sikre klare rammer for AT’s myndighedsudøvelse. Også her på def.dk orienterede vi om beslutningen, der mødte større tilfredshed hos fagbevægelsen end hos arbejdsgiverne. 

Det er den justering, der er kommet i form af det udkast til lovforslag, der nu er sendt i høring. Ifølge bemærkningerne til forslaget er det udtryk for en ’balance mellem de synspunkter, som arbejdsmarkedets parter har fremført’.

Udvidet tavshedspligt

Selv om ændringerne har udspring i problemstillinger med tilsyn af det psykiske arbejdsmiljø, vil de efter en vedtagelse gælde generelt i forbindelse med AT’s tilsynsvirksomhed.

Det fremgår også af bemærkningerne, at den viden, som AT opnår gennem samtalerne, kun præsenteres over for arbejdsgiveren i anonymiseret form, og at bestemmelsen ’udvider den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven og beskytter de ansatte mod, at Arbejdstilsynet videregiver oplysninger om klager til arbejdsgiver eller dennes repræsentant m.fl.’

Høringsfristen er den 2. februar. Forslaget er fremsat med henblik på at træde i kraft den 1. juli 2018.

AT-forslag fortroligt