Sundhedsordning tilbage på fuldt blus

PensionDanmarks sundhedsordning er tilbage fra sommerferie og giver elektrikerne adgang til forebyggende behandlinger på 143 sundhedscentre over hele landet

Et flertal af elektrikerne har via overenskomsten deres pensionsordning i PensionDanmark. Dermed kan de også benytte sig af sundhedsordningen, som blandt andet giver adgang til behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut, hvis du har problemer i led, muskler og sener. Behandlingerne sker på 143 sundhedscentre fordelt over hele landet.

Du kan læse mere om sundhedsordningen og bestille tid på pension.dk/sundhed. 

Efter at have kørt på lavt sommerblus i ugerne 29-31, hvor de fleste sundhedscentre i landet har haft sommerferielukket, er PensionDanmarks sundhedsordning igen klar til at tilbyde både akutte og forebyggende behandlinger til elektrikerne.

Sundhedsordningen indeholder også telefonrådgivning samt hurtig diagnose. Hurtig diagnose hjælper dig med at finde ud af, hvad du fejler og sikrer, at du hurtigt kommer i gang med en evt. behandling – uden ventetid.

Læs mere og bestil tid på pension.dk/sundhed, eller ring 7010 0806 alle hverdage mellem kl. 8 og 21. Du kan også bestille tid til behandlinger og finde det sundhedscenter, der er nærmest dig, via PensionDanmarks app.