Sygdom

En række regler hjælper og beskytter dig, når du bliver syg.

Når du bliver syg, skal du altid følge virksomhedens retningslinjer for sygemelding. Ellers kan det få konsekvenser for dine rettigheder. Og er du uden job, skal du huske at melde dig syg på jobnet.dk.

Du har som udgangspunkt ret til sygedagpenge, når du er syg fra dit arbejde. Hvorvidt du har ret til løn fra din arbejdsgiver afhænger af dit ansættelsesforhold og din anciennitet i virksomheden.

Læs her om dine rettigheder og muligheder. Er du i tvivl, så tal med din tillidsrepræsentant eller kontakt lokalafdelingen.

Løn under sygdom

Elektrikeroverenskomsten

Hvis du er omfattet af Elektrikeroverenskomsten, har du efter tre måneders ansættelse ret til løn under sygdom i indtil ni uger. Lønnen under sygdom svarer til din sædvanlige timeløn ved tidlønsarbejde.

Har du ikke ret til løn under sygdom, kan du måske få sygedagpenge.

Elektrikeroverenskomsten

Industriens Overenskomst

Efter seks måneders ansættelse har du ret til fuld løn under de første fem ugers sygdom. De efterfølgende ni uger har du ligeledes ret til fuld løn, dog uden eventuelt genetillæg.

Har du ikke ret til løn under sygdom, kan du måske få sygedagpenge.

Industriens overenskomst (DI)

Øvrige overenskomster

Din overenskomst sikrer dig som udgangspunkt hel eller delvis løn under sygdom. Men du er som regel omfattet af et anciennitetskrav. Dvs. du skal have været ansat i virksomheden i en bestemt periode, før du kan få løn under sygdom.

Tal med din tillidsrepræsentant eller kontakt din lokalafdeling, hvis du er i tvivl om reglerne.

Har du ikke ret til løn under sygdom, kan du måske få sygedagpenge.

Øvrige overenskomster

Offentligt ansat

Når du er ansat i det offentlige, får du fuld løn under fravær pga. sygdom.

Offentlige overenskomster

Funktionær eller funktionærlignende ansat

Hvis du er funktionærlignende ansat, har du ret til fuld løn i hele sygeperioden.

Her skal du dog være opmærksom på eventuel 120-sygedagesregel. Den kan give din arbejdsgiver ret til at opsige dig med forkortet varsel, når du har haft mindst 120 sygedage inden for en periode på 12 måneder. Kontakt altid lokalafdelingen, hvis din arbejdsgiver gør brug af 120-sygedagsreglen. Forskellige betingelser skal være overholdt, før din arbejdsgiver kan gøre brug af reglen.

Mere om fravær og fastholdelse

Barn syg

Som udgangspunkt sikrer din overenskomst dig fri med betaling, hvis du har barn syg.

Vær opmærksom på eventuelle maksimumsatser i overenskomsten.

Elektrikeroverenskomsten § 10:

Du har ret til fravær med løn på barnets første hele sygedag. Bliver dit barn syg i løbet af arbejdsdagen, har du også ret til frihed med løn resten af arbejdsdagen.

Herefter har du ret til frihed yderligere én dag – denne dag er uden løn og kan evt. finansieres med din fritvalgsordning.

Har du mindst ni måneders anciennitet i virksomheden, har du også ret til frihed, når du skal følge dit barn til lægen.

Industriens overenskomst § 30:

Du har ret til fravær med løn på barnets første hele sygedag. Bliver dit barn syg i løbet af arbejdsdagen, har du også ret til frihed med løn resten af arbejdsdagen.

Herefter har du ret til frihed yderligere én dag – denne dag er uden løn/betaling og kan evt. finansieres med din fritvalgsordning.

Har du under ni måneders anciennitet i virksomheden, betales du i stedet med en løn, som svarer til sygedagpenge.

Offentligt ansat:

Du har som udgangspunkt ret til fravær med betaling på barnets første og anden sygedag, hvis dit barn er under 18 år.

Overenskomstmæssig funktionærlignende ansættelse:

Du har ret til fravær med løn på barnets første hele sygedag, hvis du har mindst ni måneders anciennitet i virksomheden. Bliver dit barn syg i løbet af arbejdsdagen, har du også ret til frihed med løn resten af arbejdsdagen.

Herefter har du ret til frihed yderligere én dag – denne dag er uden løn og kan evt. finansieres med din fritvalgsordning.

Fravær af familiemæssige årsager

Hvis du har nære pårørende, som skal indlægges eller passes, kan du muligvis have ret til frihed med løn/betaling fra arbejdet.

Igennem loven er du sikret ret til frihed, hvis tvingende familiemæssige årsager – sygdom eller ulykke – betyder, at din tilstedeværelse er nødvendig.

Derudover kan du have ret til hel eller delvis frihed, når du skal passe dit barn eller anden tæt relation, som er alvorligt syg, eller hvis vedkommende har nedsat funktionsevne. Du kan også have ret til hel eller delvis frihed, hvis du skal passe en døende.

Elektrikeroverenskomsten og El-fagets Funktionæroverenskomst:

Du har ret til frihed med betaling, hvis du skal indlægges med dit barn under 14 år på hospital eller tilsvarende derhjemme – hvis du har mindst ni måneders anciennitet i virksomheden. Du har ret til frihed i op til en uge pr. barn inden for en periode på 12 måneder.

Industriens overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst:

Du har ret til frihed med fuld løn, hvis du skal indlægges med dit barn under 14 år på hospital eller tilsvarende derhjemme. Du har ret til frihed i op til fem dage pr. barn inden for en periode på 12 måneder.

Offentligt ansat:

Du har ret til frihed med fuld løn, hvis du skal indlægges med dit barn under 14 år på hospital eller tilsvarende derhjemme. Du har ret til frihed i op til ti dage pr. barn inden for en periode på 12 måneder.

Dokumentation for din sygdom

Din arbejdsgiver kan bede om dokumentation for din sygdom – enten i form af en tro og love-erklæring, friattest eller en mulighedserklæring.

Din arbejdsgiver kan kræve at have tro og love-erklæringen i hænde fra din 2. fraværsdag. Det er din arbejdsgivers ansvar, at du får udleveret erklæringen, og det er dit ansvar at udfylde og returnere til din arbejdsgiver.

Friattesten udfyldes af din læge og er et skøn over din sygdoms varighed. Den skal betales af din arbejdsgiver.

Læs om mulighedserklæringen længere nede.

Du kan finde mere information om dokumentation og lægeerklæringer på sygeguide.dk:

Sygeguide.dk

Sygefraværssamtale

Formålet med en sygefraværssamtale er at afklaret, om der er tale om et længere sygefravær, og om der er mulighed for, at du kan vende tilbage til arbejdet delvist.

Samtalen kan også handle om eventuelle behov for særlige tiltag, der kan gøre det muligt for dig at vende hurtigere tilbage til arbejdet. Det kan være i form af skånehensyn, ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller andet.

Din arbejdsgiver må ikke spørge til, hvad du fejler, men må godt spørge til symptomer, og hvilken indflydelse sygdommen har på arbejdet. Du kan eventuelt tage din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant med til samtalen.

Hvis du ikke forventer at vende tilbage til arbejdet inden for otte uger fra første sygedag, kan du og din arbejdsgiver udarbejde en fastholdelsesplan.

Vær opmærksom på, at det kan få konsekvenser for din ansættelse, hvis du afviser at deltage i en sygefraværssamtale.

Læs også om fastholdelse her:

Fastholdelse og sygdom

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring når som helst i dit sygdomsforløb og ved gentagne sygeperioder.

Denne erklæring skal særligt bruges i situationer, hvor du godt kan arbejde en smule, selvom du er syg.

En mulighedserklæring består af to dele:

Første del udfylder du og din arbejdsgiver i fællesskab. Denne del af erklæringen kan bekræfte, at du er delvis uarbejdsdygtig. Den kan også beskrive, hvilke begrænsninger du har ved udførelsen af dit daglige arbejde. Endelig vil der typisk stå, hvilke skånehensyn der skal tages, de timer du er på arbejde.
Anden del udfylder din læge, der skal give sin accept til den plan, du har lagt sammen med arbejdsgiveren. Lægen skal også skrive, hvor længe han eller hun mener, sygefraværet vil vare. Din arbejdsgiver skal betale udgifterne til erklæringen fra lægen.

Vær opmærksom, at du har pligt til at medvirke til mulighedserklæringen. Ellers kan du miste ret til sygedagpenge.

Syg mere end fire uger

Din arbejdsgiver har pligt til at orientere kommunen om dit sygefravær inden for fem uger, hvis du modtager løn under sygdom. Hvis du ikke modtager løn fra din arbejdsgiver, gælder der andre frister for arbejdsgivers orientering.

Herefter vil du modtage et oplysningsskema – det skal du udfylde og sende retur til kommunen inden for otte dage, med mindre andet er aftalt. Overholder du ikke tidsfristen, kan det få konsekvenser for din dagpengeret.

Kommunen bruger oplysningsskemaet til at vurdere, hvilken indsats kommunen skal sætte i gang for at hjælpe dig.

Syg 4-8 uger på Sygeguide.dk

Syg mere end otte uger

Når du er syg i mere end otte uger, vil kommunen sætte gang i yderligere tiltag. Du kan læse mere om det videre forløb på sygeguide.dk.

Syg 8-22 uger på Sygeguide.dk