Tillæg til svendebrev

Få papir på at du har specialiseret viden.

Er du uddannet elektriker med speciale i fx installationsteknik men arbejder i virkeligheden mest med styrings- og reguleringsteknik, kan du få et tillæg til dit svendebrev ved at tage en række efteruddannelseskurser, som dokumenterer din viden om dit nye "speciale".

På EVU's hjemmeside kan du se, hvilke kurser inden for de enkelte specialer du skal tage for at få tillæg til dit svendebrev.

Sådan får du tillæg til dit svendebrev

Du kan få tillæg til dit svendebrev som elektriker, hvis du indsender følgende dokumentation til os:

  • En kopi af dit oprindelige svendebrev
  • Dokumentation for, at du har haft arbejde i mindst ½ år inden for det område, som du søger tillæg til
  • Kopi af kursusbeviser

Send dokumentationen til:

EVU
Højnæsvej 71
2610 Rødovre