TR-nyhedsbrev fra Sampension

I Dansk El-Forbunds overenskomster er pension prioriteret højt.

Vi mener det er afgørende, at vores pensionsordninger er attraktive for vores medlemmer – og derfor er pension naturligt at anvende i det faglige arbejde og medlemsorganiseringen. Men er du selv klar til at møde medlemmer om dette overenskomstgode? Hvis ikke, er der heldigvis hjælp at hente.

Sampension udsender 6-8 gange årligt et TR-nyhedsbrev. Det skal bidrage til, at du har kendskab til kommende udsendelser fra Sampension, udvikling på pensionsområdet, får nuancerede vinkler på mediedækning mm. På den måde kan du bedre møde kollegaerne på spørgsmål om højaktuelle pensionsemner.

Vi kan kun anbefale, at du benytter denne service fra Sampension, hvis du er tillids- og arbejdsmiljørepræsentant – klik her for tilmelding til nyhedsbrevet.

Husk også, at det på arbejdspladsen er muligt at arrangere informationsmøder med Sampension. Møderne er normalt på 2 timer – kontakt Thomas Corval i Sampension på tco@sampension.dk eller din faglige konsulent i afdelingen - det er ved at være sidste chance for at få mødeaftaler på plads til efteråret – ellers læg allerede nu planer med et klubmøde i foråret.