Få styr på begreberne på arbejdsmarkedet!

Minimallønsoverenskomst, gennembrudsforlig, mæglingsskitse, konfliktstøtte, blokade og sammenkædning. Der er mange – og lange – begreber i spil på det danske arbejdsmarked, når der for eksempel skal forhandles, konfliktes eller stemmes om et overenskomstresultat.

Men hvad betyder de mange udtryk, og hvorfor er de vigtige at kende til?

Fagbladet Elektrikeren giver dig herunder et overblik over nogle de begreber, der flyder rundt i nyhedsstrømmen – blandt andet i forbindelse med overenskomstforhandlinger.  

Mindsteløn: 

I modsætning til hvad mange tror, findes der ikke en lovbestemt mindsteløn i Danmark. I stedet fastsættes mindstelønnen gennem kollektive overenskomster, der indgås mellem arbejdsmarkedets parter. Det er altså fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer – som for eksempel Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne – når der forhandles om Elektrikeroverenskomsten og El-fagets Funktionæroverenskomst, og så er det CO-industri, som Dansk El-Forbund er en del af, og Dansk Industri (DI), når der forhandles om Industriens Overenskomster. På minimallønsoverenskomster (se ’Minimalløn og normalløn’) aftales den endelige løn lokalt ude på virksomhederne enten individuelt eller gennem tillidsrepræsentanten.

Fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomster er et kerneelement i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Hovedaftalen: 

Hovedaftalen - også kaldet Septemberforliget - er en overordnet aftale, som sætter rammerne for de overenskomster, som bliver indgået under hovedaftalens paraply. Hovedaftalen blev indgået i september 1899 mellem fagforeningerne i LO (i dag FH) og arbejdsgiverforeningerne i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det skete efter den mest omfattende arbejdskamp i Danmark nogensinde. Hovedaftalen – også kaldet ’arbejdsmarkedets grundlov’ – fastslår lønmodtagernes ret til at organisere sig og indgå kollektive overenskomster og arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejde (ledelsesretten).

Hovedaftalen beskriver også fredspligten (se ’Fredspligt) i overenskomstperioden og parternes ret til at iværksætte strejke eller lockout.

Minimalløn og normalløn: 

På det danske arbejdsmarked skelner man mellem minimallønsoverenskomster og normallønsoverenskomster. De fleste DEF-medlemmer er omfattet af en minimallønsoverenskomst som for eksempel Elektrikeroverenskomsten eller Industriens Overenskomst. Udover rettigheder – som for eksempel omkring forhold under barsel og sygdom, pension og den 6. ferieuge – fastsætter minimallønsoverenskomster en grundløn, men den reelle løn forhandles lokalt ude på de enkelte arbejdspladser.  

På normallønsoverenskomster aftales alle lønsatser og lønstigninger ved de centrale overenskomstforhandlinger og for hele overenskomstperioden.

Social Dumping: 

Social dumping kan være mange ting, men betegnelsen bruges typisk til at beskrive, når en virksomhed ansætter udlændinge til dårligere løn- og arbejdsforhold end dem, der gælder for danske arbejdstagere på kollektive overenskomster. Social dumping kan dermed føre til unfair konkurrence og en forringelse af løn- og arbejdsforhold.

Begrebet bruges også, når udenlandske virksomheder udfører opgaver i Danmark uden at leve op til danske love og regler om for eksempel SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring.

Der kan også være tale om social dumping, når udenlandske arbejdstagere juridisk set optræder som selvstændige men reelt er i en form for ansættelse. Disse omtales ofte som ’falske selvstændige’.

Konfliktstøtte: 

En del af kontingentet fra medlemmerne af Dansk El-Forbund går til en fælles konfliktkasse - også kaldet ’strejkekasse’ - hvorfra der udbetales konfliktstøtte til medlemmerne i tilfældet af strejke eller lockout.

Den aktuelle konfliktstøtte er fastsat af hovedbestyrelsen til at være den forhøjede dagpengesats, som man modtager under de første tre måneders ledighed. For at modtage konfliktstøtte skal man have været medlem i mindst 14 dage og have indbetalt den første måneds kontingent.

Gennembrudsforlig: 

Gennembrudsforliget på minimallønsområdet (se ’Minimalløn og normalløn) - også kaldet spydspidsforliget - sætter traditionelt rammerne for ændringerne i løn- og arbejdsvilkår for den kommende overenskomstperiode. Den økonomiske ramme har direkte konsekvens for alle de øvrige overenskomstområder. Det er arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI) og fagforeningerne i CO-industri, som Dansk El-Forbund er en del af, der forhandler gennembrudsforliget for de konkurrenceudsatte erhverv i industrien. Det sker for, at danske virksomheder kan bevare deres konkurrenceevne over for udlandet.

Gennembrudsforliget på normallønsområdet forhandles typisk i transportsektoren af parterne 3F Transport og Dansk Industri.

CO-industri: 

CO-industri, som Dansk Metals formand Claus Jensen er formand for, er et samarbejde mellem ni fagforbund, som Dansk El-Forbund er en del af. CO-industri forhandler industriens overenskomster med arbejdsgiverne i Dansk Industri på vegne af 230.000 lønmodtagere heriblandt cirka 5.000 medlemmer af Dansk El-Forbund. DEF-formand Benny Yssing sidder med i CO-industris forhandlingsudvalg.

Ud over at forhandle overenskomster løser CO-industri faglige sager og rådgiver om blandt andet løn, uddannelse, samarbejde, bestyrelsesarbejde og arbejdsmiljø.

Forligsinstitutionen: 

Forligsinstitutionen – ofte omtalt som ’forligsen’ – blev oprettet i 1910 og har til opgave at bistå ved konflikter på arbejdsmarkedet og hjælpe lønmodtagere og arbejdsgivere med at afslutte overenskomster, uden at der kommer konflikt. Forligsinstitutionen består af tre forligsmænd og op til 21 mæglingsmænd. Konflikter kan opstå, når overenskomster er opsagt og skal fornys, eller når der rejses krav om overenskomst på et område, hvor der ikke tidligere har været en overenskomst. Når overenskomsterne udløber, eller parterne selv giver op, kan forligsmanden overtage forhandlingerne.

Forligsmanden kan udsætte varslede strejker eller lockout med to gange 14 dage og har ret til at fremsætte mæglingsforslag (se ’Mæglingsforslag’).

Mæglingsforslag: 

Et mæglingsforslag er forligsinstitutionens (se ’Forligsinstitutionen) forsøg på at samle trådene på FH/DA-området fra begge sider af forhandlingsbordet. Det vil sige, at hvis fagforeninger og arbejdsgiverforeninger ikke kan blive enige om en ny overenskomst, så kan forligsmanden fremsætte en skitse til et mæglingsforslag, der både kan indeholde de overenskomster, hvor man er blevet enige, og de forslag til overenskomstresultater, hvor man ikke har kunnet blive enige.

Når forligsmanden har fremsat et mæglingsforslag, skal det bagefter til urafstemning blandt medlemmerne af fagforeningerne og i de ’kompetente forsamlinger’ i arbejdsgiverforeningerne (se ’Urafstemning’).

Sammenkædning:

Sammenkædningsreglen, som ofte er genstand for debat, er en af forligsmandens (se ’Forligsinstitutionen’) vigtigste beføjelser. Reglen går tilbage til 1930’erne og giver mulighed for at sammenkæde forhandlinger fra flere forskellige brancher og fagforbund til ét samlet mæglingsforslag (se ’Mæglingsforslag’). Det kan især være en hjælp for mindre fagforbund, der ikke har kunnet opnå et forlig med deres arbejdsgivermodpart. De bliver med sammenkædningsprincippet ’samlet op’ af fællesskabet og får på den måde del i forbedringerne i det samlede mæglingsforslag, hvis et flertal af de øvrige fagforbund stemmer for. På den måde reducerer sammenkædning risikoen for konflikt på arbejdsmarkedet.

Urafstemning: 

Når der indgås en ny overenskomst, er det et demokratisk princip i fagforeninger som Dansk El-Forbund, at forhandlingsresultatet skal den sendes til afstemning blandt medlemmerne, der arbejder på de pågældende overenskomster. For fagforeningerne er det vigtigt med en høj afstemningsprocent om overenskomstresultatet, da det er med til at øge overenskomsternes legitimitet. I dag foregår urafstemninger for DEF-medlemmerne 100 procent elektronisk.

Det er Forligsinstitutionen, der fra domicilet på Sankt Annæ Plads 5 i København står for offentliggørelsen af afstemningsresultatet.

Fredspligt: 

Fredspligten er et grundprincip i dansk arbejdsret, som betyder, at fagforeningerne i overenskomsternes løbetid har forpligtet sig til ikke at strejke og arbejdsgiverne til ikke at lockoute. Fredspligten er et vigtigt element i den danske arbejdsmarkedsmodel og er afgørende for at sikre ro og stabilitet på arbejdsmarkedet.

Hvis overenskomsten brydes under fredspligten, er det som udgangspunkt overenskomststridigt (se ’Overenskomststridig strejke) og Arbejdsretten kan efterfølgende idømme en økonomisk straf i form af en bod.

Hvis parterne er uenige om fortolkningen af overenskomsten under fredspligten – fortolkningsstrid – så behandles tvisten af parterne i det fagretlige system gennem for eksempel en ’faglig voldgift’. 

Strejke, blokade og sympatiaktioner:

Strejke, blokade og sympatiaktioner er kollektive kampskridt, som fagforeningen kan iværksætte. Ved strejke pålægges medlemmerne at ophøre med at arbejde på den konfliktramte virksomhed. Ved en blokade pålægges medlemmerne at undlade at tage arbejde på den konfliktramte virksomhed, og sympatiaktioner giver mulighed for at udvide blokaden til også at omfatte andre fagområder. En lovlig blokade eller sympatikonflikt skal varsles, og sager om hvorvidt en faglig konflikt er lovlig, kan indbringes for Arbejdsretten.

Lærlinge og elever må ikke deltage i strejker eller udføre strejkeramt arbejde. 

Overenskomststridig strejke:

På arbejdsmarkedet skelnes der mellem ’overenskomstmæssige strejker’ og ’overenskomststridige strejker’. En strejke er som udgangspunkt kun et legitimt kampskridt, når den er varslet i forbindelse med forhandling af nye overenskomster. Hvis den finder sted under ’fredspligten’ (se ’Fredspligt’), hvor overenskomsten gælder, er den som udgangspunkt overenskomststridig.

Dansk El-Forbund må ikke understøtte overenskomststridige strejker men skal forsøge at hindre dem eller bringe dem til ophør, da det ellers kan koste forbundet en stor bod i Arbejdsretten for svigtet ’organisationsansvar’

Lockout: 

Mens fagforeningernes kollektive kampskridt kan være strejke, blokader og sympatikonflikter er ’lockout’ arbejdsgivernes konfliktredskab. Det engelske ord ’lockout’ kan oversættes til ’udelukkelse’ og betyder, at en arbejdsgiver opsiger medarbejderne og spærrer adgangen til arbejdspladsen for dem. Da man ikke får udbetalt løn under en lockout, modtager medlemmer af Dansk El-Forbund konfliktstøtte (se ’Konfliktstøtte’).

Lærlinge og elever må ikke lockoutes og skal fortsat udføre det arbejde, som de normalt er beskæftiget med inden for deres uddannelse.

Storkonflikt:

Hvis der ikke kan opnås enighed om at forny en overenskomst, eller hvis medlemmerne stemmer nej til et forhandlingsresultat, er der konflikt, hvis parterne vel at mærke har sendt konfliktvarsler i tide. Konflikten kan bestå af strejke og lockout – eller begge dele.

Den seneste storkonflikt på det private arbejdsmarked –ofte omtalt som ’gærkrisen’ – fandt sted i 1998, da et flertal af fagforeningernes medlemmer stemte nej til forligsmandens mæglingsforslag. Konflikten, hvor omkring 450.000 privatansatte nedlagde deres arbejde, endte efter 11 dage, da regeringen greb ind med en lov (se ’Regeringsindgreb’), der i sit indhold lå tæt på det forlig, som medlemmerne havde nedstemt.

Regeringsindgreb:

En vigtig forudsætning, for at den danske arbejdsmarkedsmodel kan fungere, er, at politikerne overlader reguleringen af arbejdsmarkedet til arbejdsmarkedets parter. Men det sker alligevel, at regeringen skrider ind med et lovindgreb, hvis parterne ikke kan nå til enighed gennem enten forhandling eller mægling, og ikke mindst ved en storkonflikt, hvor der ikke er udsigt til en løsning. Med et lovindgreb kan Folketinget vedtage en lov, der erstatter den overenskomst, som parterne ikke kan nå til enighed om.

Ved et regeringsindgreb er det beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget, som et flertal i Folketinget så skal stemme for.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og FAOS. 

Artiklen er oprindeligt publiceret 8. marts 2023.