Regnbueland – elektriker medvirker i ny bog
Det er 35 år siden, at vi her i Danmark som det første land i verden gav bøsser og lesbiske mulighed for at få papir på hinanden – men den generelle accept af det at have en anden seksualitet end flertallet halter stadig bagud. Ikke mindst på arbejdspladsen.
Det har 26-årige elektrikerlærling Lise Rachlitz, der også er aktiv i DEF Ungdom, fortalt om i bogen ’Regnbueland’, der sætter fokus på LGTB+-personers hverdags- og arbejdsliv.
Som både biseksuel og kvinde møder hun nemlig ofte fordomme – også i arbejdslivet.
– Nogle mænd siger, at alle kvinder er biseksuelle, og at alle kvinder er lidt til andre kvinder. Andre siger, man kalder sig biseksuel, fordi man endnu ikke har fundet du af, hvad man er. At biseksuel er noget, man kun er i en periode, og at jeg i virkeligheden er lesbisk.
Uventet manglende opbakning
Hun fortæller også om en oplevelse, hvor hun på et tidspunkt arbejdede sammen med en anden lærling, der var bøsse. Når nogle af de andre mandlige svende så sagde noget nedsættende om kvinder for at være ’sjove’, håbede hun derfor på en eller anden form for solidaritet fra hans side. For de var jo begge LGBT+-personer. Men der kom ikke nogen opbakning – tværtimod skete det stik modsatte. Hans ønske om at være ’en af drengene’ gjorde, at han næsten blev værre end svendene, oplevede Lise Rachlitz.
– Han kom med kommentarer, der var kvindefjendske. Han sagde nærmest, han ikke kunne lide kvinder og mente også, man ikke kunne være biseksuel. Det var rigtig træls at opleve, og jeg blev skuffet over, at en, som jeg troede var min allierede, alligevel viste sig overhovedet ikke at være det.
Brug for kulturændring
Lise Rachlitz er sammen med andre lærlinge i Dansk El-Forbund en del af Lærlingeoprøret, som generelt har stor fokus på diversitet – og dermed også kvinder i el-faget.
– Det, at der nu bliver talt om problemet med, hvordan kvinder bliver behandlet som lærlinge, er et godt første skridt. Men mange af de ting, der trænger til at blive ændret i håndværkerfagene, er nogle kulturelle normer, bl.a. den måde vi kvinder bliver omtalt på. Når det drejer sig om at ændre en kultur, er det bare noget, der tager lang tid. Det kan godt være lidt frustrerende, når man står midt i det, for jeg har bare så meget lyst til, at kulturen skal blive ændret, fortæller Lise Rachlitz blandt andet i bogen.
Kolleger på diversitets-kursus
Hun oplever, at der i virksomhed, hvor hun lærling, bliver arbejdet med problemstillinger omkring diversiteter. Her har projektledere og formænd blandt andet været på et såkaldt diversitets-kursus.
– Det er en god start, for sidder der en formand eller projektleder ude i en skurvogn og hører nedsættende tale om f.eks. kvinder, så kan de med det samme gøre noget ved det. Jeg tror også, at det er vigtigt, at man siger fra selv hver gang, man hører noget kønsdiskriminerende mod kvinder eller andet nedsættende om andre. Det tror jeg helt klart er med til at gøre en forskel. Eller at man måske bare lader være med at grine, når der bliver sagt et eller andet sexistisk, racistisk eller homofobisk. Jeg har lagt mærke til, hvor meget andre reagerer, når jeg bare læner mig tilbage og ikke griner med, når nogen har sagt en dårlig joke, fortæller Lise Rachlitz, der er med i et netværk for kvinder på sin arbejdsplads.
– Det er megafedt. Vi arbejder både på at skabe bedre muligheder og rettigheder for os, men også på at vise udadtil, at virksomheden er en god arbejdsplads for kvinder, fortæller Lise Rachlitz.
Bogen ’Regnbueland – livet som LGBT+ i Danmark’ er udkommet på Forlaget Sidespejlet og koster 199 kr.
Den er skrevet af journalist Bjarne Henrik Lundis, der også står bag podcasten Regnbueland.