Kampagne

Tag din digitale læring til næste niveau

Dansk El-Forbund er partner i kampagnen ”Digital Optur”, der har fokus på danskernes digitale kompetencer og sikkerhed på nettet.

Digital Optur er et initiativ, der skal hjælpe med at styrke de digitale færdigheder, både på arbejdspladsen, i hverdagen og i mødet med det digitale samfund. Målet er at give flere danskere de digitale kompetencer, fremtiden kræver.

Digital Optur tilbyder praktisk læring og konkrete værktøjer, der kan gøre hverdagen og arbejdslivet lettere og mere effektivt.

Blandt andet er der udviklet en app med samme navn, hvor du finder et læringsunivers med moduler om digitale værktøjer, sikkerhed på nettet og kunstig intelligens, som du kan bruge, når det passer dig.

Digital Optur kommer til dig!

I forsommeren 2025 drager Digital Optur på Danmarksturné og besøger lokalområder og arbejdspladser i hele landet. Her kan du deltage i workshops og få hands-on erfaring med digitale løsninger.

📅 Se, hvornår Digital Optur kommer forbi dig

🦉 Se workshops, du kan deltage på

 

Bag Digital Optur

Bag Digital Optur står Dansk Erhverv, som har indgået partnerskab med vidensorganisationer, arbejdstagerorganisationer, fagforeninger og andre aktører, der brænder for at fremme digital inklusion på arbejdsmarkedet. 

Få mere information på:

digitaloptur.dk

 

Jesper Holme Jensen


"Kom til vores workshops og bliv klogere på alt fra, hvordan du bliver bedre på LinkedIn, over hvordan du føler dig mere tryg online, til at få en forståelse af, hvad der sker vedrørende AI for tiden. Vores workshops er korte – 45 minutter hver – og du lærer en masse hver gang. Jeg glæder mig til at se dig og forhåbentlig gøre dig en lille smule klogere og bedre online."

Jesper Holme Jensen, underviser på 'Digital Optur'

Workshops